Handelsbetingelser

Følgende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Aalborg Cykellager ApS. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig, som køber, og Aalborg Cykellager ApS.

Dokumentation og vejledning
Når der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, vil disse følge med i leverancen. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra Aalborg Cykellager ApS, er denne af vejledende art - kontakt kan da ske i butikken, telefonisk eller pr. mail.

Risikoen for varerne og erstatningsansvar
Risikoen for varer købt i webshoppen hos Aalborg Cykellager ApS overgår til køber, når forsendelsen er stregkode-registreret hos PostNord - derefter er det en sag mellem kunden og PostNord. Er du tilmeldt ModtagerFlex, er det PostNord, der har ansvaret så længe forsendelsen er i deres varetægt, når pakken er placeret på det angivne sted eller udleveret dig eller en på adressen ophører PostNord erstatningsansvar, hvorefter du selv er ansvarlig for eventuelle skader eller hvis pakken forsvinder.

Reklamation og mangelansvar
Køber skal gøre opmærksom på eventuelle fejl eller mangler straks efter leveringen, dvs. senest næste hverdag efter, køberen har modtaget varen. Det en købers pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Køber kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest to år efter køber har modtaget leverancen. For varer med begrænset holdbarhed, er din klagemulighed begrænset af den holdbarheds periode, som Aalborg Cykellager ApS har stillet køber i udsigt. 
Skulle der være tale om mangler, fejl o.l. følges købelovens regler. Herunder skal det særligt præcisere, at hvis varen er mangelfuld, kan køber stille krav om afhjælpning, om-levering, ophævelse af købet (hvis manglen er væsentlig) eller et passende afslag i prisen. Aalborg Cykellager ApS kan dog, hvis køberen vælger kræve ophævelse af købet eller afslag i prisen, nægte dette og i stedet tilbyde afhjælpning eller ombytning.

I forbindelse med reklamation formodes fejl indtil 6 måneder efter leveringen at have været til stede på leveringstidspunktet, med mindre Aalborg Cykellager ApS kan sandsynliggøre andet, eller hvis der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, der tyder på, at kunden selv har påført varen eller på anden måde selv været skyld i fejlen, eller der er tale om en vare med en forventet levetid på under 6 måneder.

Ønsker du at reklamere over en bestilt vare skal du udfylde en RMA og sende den sammen med en kopi af fakturaen til os. Se mere under "Reklamation"

Pris og betaling
Hos Aalborg Cykellager ApS kan du bestille dine varer online og betale på følgende måder:

Betalingskort:
- Dankort
- Visa/Dankort
- E-dankort
- Mastercard
- Mastercard Direct
- Visa
- Visa Electron
- JCB

Alle betalinger ved online bestilling skal igennem 3D Secure.

MobilePay betaling i butikken
- MobilePay Online

3D Secure
For at imødegå og tilbyde en højere sikkerhed ved online kortbetalinger, har vi indført 3D Secure som en sikkerhedsforanstaltning i vores webshop. 3D Secure gælder på alle betalingskort og hedder for Visa "Verified by Visa", for MasterCard hedder løsning "Mastercard Identity Check" og for Dankort hedder løsningen "Dankort Secured by Nets". Det er en ny fælles sikkerhedsstandard for alle kort der bruges på nettet, og er udarbejdet af VISA, MasterCard og Dankort (NETS) og benyttes til alle betalinger på nettet efter 14. september 2019.

Sådan gør du
Når du skal betale for dine varer online, vil du blive bedt om at indtaste:

  • Kortnummer
  • Udløbsdato
  • Kontrolcifre
Du vil herefter blive bedt om, at indtaste din kode for at godkende dit køb - den kode får du tilsendt på en SMS, derfor er det vigtigt at du har et mobiltelefonnummer tilknyttet din bankkonto, det har de fleste mennesker i dag, men skulle du opleve ikke at få en SMS eller ved at du ikke har et nummer tilknyttet bedes du kontakte Nets eller tilmelde et nummer via deres hjemmeside.

Fragtpriser
Vi har to pakkeleverandører, PostNord og GLS. Der bliver pålagt et fragtgebyr på min. 38,- pr. forsendelse (gebyret afhænger af hvilken type forsendelse og leverandør du vælger, hvor tung/stor forsendelsen er og hvor den skal leveres). OBS! Vælges GLS PakkeShop må pakken maksimalt have en totalvægt på 20kg, ellers kan den ikke håndteres af pakkeshoppen - hvis pakken vejer over 20kg vil du opleve en meget høj fragtpris, da vi skal opdele forsendelsen i 2 eller flere pakker!

Betingelserne herover gælder dog ikke forsendelse af cykler, her pålægges der fragtgebyr efter Danske Fragtmænds gældende priser - kontakt butikken vedr. dette.

Forsendelse med GLS

  • GLS PakkeShop fra kr. 38,- (kan KUN benyttes til pakker optil 20kg)
  • Omdeling til private fra kr. 60,-
  • GLS Erhverv fra kr. 49,-

Forsendelse med PostNord

  • Uden omdeling fra kr. 42,-
  • Med omdeling fra kr. 63,-
  • Til erhvervsadresse fra kr. 71,-
Omkostningerne på forsendelserne afhænger af vægten på den samlede forsendelse og det er først muligt at se den endelige fragtpris efter indtastning af leveringsoplysningerne.

Levering og transport
Levering af varer fra Aalborg Cykellager ApS anses for sket, når køber har modtaget varen. Alle varer bliver sendt med PostNord. Bemærk: der afsendes ikke pakker om lørdagen fra Aalborg Cykellager ApS. Er du tilmeldt ModtagerFlex, vil postbuddet/pakkebuddet forsøge at aflevere pakken personligt til én på adressen - er der ingen hjemme vil pakken blive placeret på det sted, du har angivet, ved tilmelding, hvorefter du modtager en besked i postkassen om, at pakken er placeret på det aftalte sted. Kan buddet ikke komme til at aflevere pakken på den angivne sted, vil den blive lagt til afhentning på posthuset, i postbutikken eller i Døgnposten, og du vil også få en besked i postkassen herom. Læs mere og tilmeld dig ModtagerFlex her

Leveringstid
Leveringstid til Danmark normalt 1-2 arbejdsdage - leveringen sker i samarbejde med PostNord. Der tages forbehold for udsolgte varer samt varer i restordre.

Fortrydelsesret
Aalborg Cykellager ApS yder 14 dages fuld fortrydelsesret, gældende fra den dag køber modtager varen, dog tages skaffe-varer/specielt fremskaffede varer ikke retur! Fortrydes købet, skal Aalborg Cykellager ApS underrettes herom senest 14 dage efter den dag, køber modtog varen. Køber skal returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Varen pakkes forsvarligt ind og du skal selv betale returforsendelsen af varen. For varer, der specifikt sælges med mere fordelagtige vilkår omkring fortrydelse, gælder de gunstigere vilkår frem for den almindelige fortrydelsesret. Ved returnering af købte varer skal de returneres i original emballage.

Elektriske dele tages ikke retur, dog med mindre reservedelen er ubrugt og stadig i ubrudt og plomberet emballage. Specialt fremskaffede reservedele tages ej heller retur.

Fejlbestilling
Kommer du til at lave en fejlbestilling, skal du så hurtigt som muligt give besked til Aalborg Cykellager ApS herom. Med mindre det er en reservedel der er specielt hjemtaget til dig, da kan du ikke returnere den.

Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse. Vi registrerer dine personoplysninger for at kunne leverer din bestilling til dig.

Personoplysningerne registreres hos AalborgCykellager.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Som registreret hos AalborgCykellager.dk, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: cykel@aalborgcykellager.dk.

Vi samarbejder med en række andre virksomheder, fx PostNord, GLS, som opbevarer og behandler dine data så længe dit køb varer. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige hos AalborgCykellager.dk er vores butiksansvarlige.

I forbindelse med dit køb, logger vi ligeledes din IP adresse. Denne vil ALDRIG bliver overgivet til andre end politiet, og kun i forbindelse med en evt. sag. Du kan altid kontakte den dataansvarlige på vores mail: cykel@aalborgcykellager.dk.


Forbehold
Der tages forbehold for tryk-/tastefejl samt udgåede varer.

Betalingsbetingelser
Betaling er netto kontant før levering/afsendelse. Aalborg Cykellager ApS har ejendomsret på alle varer indtil fuld betaling i henhold til faktura er gennemført.
Kontakt
Aalborg Cykellager
K. Christensensvej 5
9200 Aalborg SV
Tel. 98 18 99 64
cykel@aalborgcykellager.dk
CVR: 27 46 11 31
 


WEBDESIGN AF DIRECTIT